Saml besætningen
Hvad er en astronaut?
På en bemandet mission til Mars skal astronauterne kunne udholde mørke, lav tyngdekraft og isolation. En månebase kan bruges til at forberede dem på dette, både fysisk og mentalt.
På hvilke andre måder kan astronauter forberede sig på rummissioner?
Kaptajnen er klar til at komme afsted!
Saml hende op fra den månebase, hvor hun har været i gang med at forberede sig på turen, og sæt hende ned i baseområdet.
Tænk over, hvordan robotten kan samle kaptajnen op fra månebasen og sætte hende ned i baseområdet.
Brainstorm idéer til at løse missionen.
Du kan dele opgaven op i mindre dele og lave en brainstorm ud fra spørgsmål som:
- Kan du komme i tanke om nogle måder, hvorpå robotten kan navigere til månebasen?
- Hvilken type motoriseret mekanisme kan bruges til at samle kaptajnen op?
Byg, programmér og test din robot.
Fortsæt med at arbejde på robotten, indtil du er klar til at gennemføre missionen.
Mærker
De fire niveauer af mærker, du kan optjene for denne mission, er:
Platinmærke
Missionen er en succes! Ikke alene samlede du kaptajnen op, du kom også tilbage i tide til affyringen. Du gik også ud over missionskravene ved at tilføje elementer til dit design. Godt gået!
Guldmærke
Missionen er en succes! Ikke alene samlede du kaptajnen op, du kom også tilbage i tide til affyringen. Pak din flytaske og hop ombord, så er vi på Mars i løbet af ingen tid!
Sølvmærke
Du fik samlet kaptajnen op, men klarede ikke turen tilbage til baseområdet. Det er heldigvis ikke en stor katastrofe. Det andet hold klarede opgaven, og rumfærgen kan stadig affyres som planlagt!
Bronzemærke
Katastrofe! Du har hentet en anden missionsspecialist i stedet for kaptajnen, som stadig er her og undrer sig over, hvor du bliver af. Pyt, du gjorde dit bedste. Vi kan udsætte affyringen af rumfærgen, indtil kaptajnen når frem.
Sæt i gang!
Opsæt robotten i baseområdet, og send den ud på et bedømt forsøg på at gennemføre denne mission.
Missionsregler
Husk at følge disse regler, når du forsøger at gennemføre missionen:
- Din robot skal altid starte missionen fra baseområdet.
- Din robot skal forlade baseområdet, før den udfører missionen.
- Robotten anses for at være vendt tilbage, når en hvilken som helst del af robotten krydser en hvilken som helst del af baseområdets linje.
- Det er ikke tilladt at røre ved robotten, mens den er uden for baseområdet.
- Hvis du rører ved robotten, mens den er helt uden for baseområdet, og den holder en genstand, skal genstanden returneres til sin oprindelige position, og du skal starte forfra på missionen.
Hvordan gik det?
Hvilket mærke fik du? Hvis du har tid, kan du prøve igen for at få et bedre resultat.
Besætningen er samlet og klar til at tage afsted ... videre til den næste mission!