Opsend satellitten

Hvad er en kommunikationssatellit?

EV3 Classroom-Programs 0-program da-dk
engage-3-5

En kommunikationssatellit transmitterer og forstærker radiobølger fra et kredsløb omkring Jorden til forskellige steder på Jorden.

Hvad er fordelene ved at bruge en kommunikationssatellit i stedet for en antenne på Jorden til at kommunikere med Mars?

Vi har brug for en sikker dataforbindelse!

explore-3-5

Send satellitten i et stabilt kredsløb ved at placere den inde i det afmærkede område på udfordringsmåtten. Det vil sikre, at vi kan sende en sikker og ubegrænset realtidsstrøm af data til og fra Jorden.

Tænk over, hvordan robotten kan sende satellitten i kredsløb.

Brainstorm idéer til at løse missionen.

explain-3-5

Du kan dele opgaven op i mindre dele og lave en brainstorm ud fra spørgsmål som:

  • På hvilke måder kan robotten navigere til det afmærkede område?
  • Hvilken type motoriseret mekanisme kan bruges til at placere satellitten forsigtigt og præcist i det afmærkede område?

Byg, programmér og test din robot.

step-brainstorm

Fortsæt med at arbejde på robotten, indtil du er klar til at gennemføre missionen.

assessment-row-space

Mærker

De fire niveauer af mærker, du kan optjene for denne mission, er:

Platinmærke
Hele satellitten er inden for det afmærkede område. Du gik også ud over missionskravene ved at tilføje elementer til dit design. Du kan godt regne med en forfremmelse!

Guldmærke
Hele satellitten er inden for det afmærkede område. Der er blevet etableret en hurtig dataforbindelse, og kontrolcenteret har bedt os sige, at du gjorde det fremragende derude. Godt klaret!

Sølvmærke
Dele af satellitten er uden for det afmærkede område, så selv om vi har en forbindelse, kan den være følsom over for problemer og udfald. Du gjorde dit bedste i en vanskelig situation, og vi er stolte af dig!

Bronzemærke
Ingen dele af satellitten er inden for det afmærkede område, men satellitten blev dog opsendt til et ikke nærmere angivet sted. Forbindelsen er god nok til stemmekommunikation, så det kan vi klare os med for nu.

Sæt i gang!

expand-3-5

Opsæt robotten i baseområdet, og send den ud på et bedømt forsøg på at gennemføre denne mission.

Missionsregler

Husk at følge disse regler, når du forsøger at gennemføre missionen:

  • Din robot skal altid starte missionen fra baseområdet.
  • Din robot skal forlade baseområdet, før den udfører missionen.
  • Robotten anses for at være vendt tilbage, når en hvilken som helst del af robotten krydser en hvilken som helst del af baseområdets linje.
  • Det er ikke tilladt at røre ved robotten, mens den er uden for baseområdet.
  • Hvis du rører ved robotten, mens den er helt uden for baseområdet, og den holder en genstand, skal genstanden returneres til sin oprindelige position, og du skal starte forfra på missionen.

Hvordan gik det?

evaluate-space

Hvilket mærke fik du? Hvis du har tid, kan du prøve igen for at få et bedre resultat.

Satellitten er i kredsløb, og dataforbindelsen fungerer fejlfrit ... videre til din næste mission!