Kodeekspressen

Figur – Kålorm

Formålet med denne aktivitet er, at børnene skal undersøge hvordan funktionen for hver action-klods ændres når app’en introduceres samt genkende og forstå forskellige følelser.

30-45 min.
Let øvet
Børnehave
Catarpiller-1

Inddragelse

Character-Caterpillar-thumbnail-min

Læs historien om den lille kålorm for børnene:

"Der var engang el kålorm, der elskede alle slags farver, og hendes tøj havde altid
mange farver. Hun gik i børnehave/skole ligesom jer! Det bedste, hun vidste at
lave i børnehaven, var gemmeleg, og hun elskede at spise sammen med sine
venner. Men nogle gange blev hun vred, fordi hun var træt efter at have leget i
lang tid. Den bedste måde at gøre hende glad på igen var at lade hende sove lidt.
Om vinteren blev kålormen sommetider syg. De voksne i børnehaven passede godt
på hende, tørrede hendes næse og gav hende noget at drikke."

Tip: Tilpas gerne historien, så børnene bedre kan relatere til den.

Catarpiller-1

Udforskning

Jeg vil gerne vide mere om den lille kålorm. Vil I ikke også?
Lad os bygge hende!

Byg en kålorm og et togspor.
Foretag nu eksperimenter med appen.
Placer kålormen på sporet, og lad børnene udforske knappernes forskellige funktioner.
Placer en action-klods i hver farve på sporet.
Lad børnene skiftes til at bruge appen til at styre kålormen.
Hvad sker der, når kålormen passerer de forskellige action-klodser?

Catarpiller-2

Forklaring

Tal med børnene om de følelser, de har set i appen.

Stil spørgsmål såsom:

  • Hvilke følelser så I på kålormens ansigt?
  • Hvorfor var hun trist, vred, glad eller legesyg?
  • Kan I lave noget med LEGO® klodser eller andre ting, der kan få kålormen til at føle sig glad eller munter?

Fordybelse

Få børnene til at lave modeller, der passer til hver af kålormens følelser.
Sæt alle modellerne sammen til en historie!
Tal med børnene om, hvordan man er en god ven.

Stil spørgsmål såsom:

  • Når vores venner er triste, hvordan kan vi så hjælpe dem med at blive glade igen?
  • Hvordan kan vi tage os af vores venner, når de er syge?
  • Hvordan kan I være en god legekammerat eller ven?

Evaluering

Vurder, hvordan børnenes færdigheder udvikler sig, ved at observere, om de gør følgende:

  • Udtrykker tanker, idéer og meninger over for andre
  • Designer og udtrykker idéer med digitale værktøjer og teknologi
  • Identificerer forhold mellem årsag og virkning
  • Forstår andre personers følelser
  • Udtrykker deres tanker og følelser
  • Genkender og sætter navn på følelser
  • Forstår, hvordan deres handlinger påvirker andre

Flere idéer

Brug formatet i denne lektion til at udarbejde lektioner med Trolden og Robotten i appen.
Find på dine egne historier om figurerne i inddragelsesfasen, og udforsk flere interessante følelser med børnene.

Catarpiller-3
Catarpiller-4

Hjælp til lærere

Børnene skal:
• Forstå, at funktionen for hver action-klods kan ændres vha. appen
• Genkende og forstå forskellige følelser
• Være i stand til at bruge appen til at lave historier

For op til fire børn

Sættet Kodeekspressen (45025)
Appen Kodeekspressen

Ved udarbejdelsen af lektionerne til Kodeekspressen er retningslinjerne for naturvidenskab, matematik og teknologi fra foreningen National Association for the Education of Young Children (NAEYC) og principperne fra undervisningsprogrammerne Head Start og 21st Century Early Learning skills (P21) blevet anvendt.

Indlæringsskemaet og P21-rammen giver en oversigt over de læringsværdier, der henvises til i denne lærervejledning. Læringsmålene, der er angivet i slutningen af hver lektion, kan bruges til at fastslå, om hvert barn udvikler de relevante færdigheder og kompetencer. Punkterne omhandler specifikke færdigheder og kompetencer, der bruges eller præsenteres i hver lektion.

LEGO, the LEGO logo, the Minifigure, DUPLO, the SPIKE logo, MINDSTORMS and the MINDSTORMS logo are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2024 The LEGO Group. All rights reserved. Use of this site signifies your agreement to the terms of use.