Min kæmpestore verden

Sundhedspersonale

I dag skal Xavier og Victor til tandlæge!

0-30 min.
Begynder
Børnehave
45028_lesson2

Forbered dig

• Sørg for at besøge www.LEGOeducation/start og se introduktionsvideoerne til Min kæmpestore verden.
• Se videoen i øverste højre hjørne på denne side for at få et overblik over denne lektion.
• Find de inspirationskort, du skal bruge til lektionen.
• Skab et område i lokalet, hvor det er nemt for børnene at bygge og lege rollelege med deres modeller.

Inddrag børnene (5 minutter)

(5 minutter)

Vis børnene inspirationskortet med tandlægeklinikken, og læs denne historie højt.

Det her er Umas tandlægeklinik. Uma skal se på Xaviers tænder for at sikre, at de er sunde og raske. Victor venter på, at det er hans tur. Yasmin er med ham. Victor er måske lidt nervøs. Han har en tand, der gør ondt. Yasmin fortæller ham en sjov historie, så Victor bliver mindre nervøs.

Start en kort samtale om tandlæger. Stil spørgsmål såsom:

  • Hvorfor skal vi gå til tandlægen?
  • Hvad plejer der at være i en tandlægeklinik?

Undersøg (10 minutter)

(10 minutter)

Fortæl børnene, at de skal bygge en tandlægeklinik.
Få dem til at arbejde i par om at bygge modeller til tandlægeklinikken. Klinikken bør indeholde stole til patienterne og tandlægen, et legeområde med bøger og legetøj til børn og et venteområde med en bænk eller stole og blade.
De kan bruge deres fantasi til at skabe nye modeller eller bruge inspirationskortene som vejledning.
Brug modellerne til at skabe én stor tandlægeklinik, når alle er færdige med at bygge.

Forklar (5 minutter)

(5 minutter)

Saml børnene, og bed dem om at tilføje LEGO® DUPLO® figurerne til tandlægeklinikken.
Bed børnene om at tænke over, hvad de har bygget.
Hjælp samtalen på vej ved at stille vejledende spørgsmål såsom:

  • Hvad laver en tandlæge?
  • Hvorfor har folk nogle gange tandpine?
  • Hvordan kan vi sørge for, at vores tænder er sunde og raske?
  • Er der en, der vil vise, hvordan man skal børste tænder?

Udbyg (20 minutter, valgfrit)

(20 minutter, valgfrit)

Tal med børnene om de forskellige værktøjer (f.eks tandbørste, tandpasta, otoskop, nåle), som tandlæger eller læger bruger til at hjælpe deres patienter eller foreslår, at deres patienter selv bruger til at holde sig sunde og raske.

Få hvert barn til at bygge et af disse værktøjer. Få dem til at lege, at de er tandlæger eller læger, der skal bruge værktøjerne til at undersøge eller hjælpe LEGO® DUPLO® figurerne.

Evaluer (løbende gennem hele lektionen)

(Løbende gennem hele lektionen)

Evaluer udviklingen af børnenes færdigheder ved at observere, om de:

  • diskuterer, stiller spørgsmål og udtrykker bekymringer forbundet med at besøge lægen, klinikken, hospitalet eller tandlægen – eller få en indsprøjtning eller medicin
  • tilføjer deres egne idéer til kreative projekter og finder på deres egne idéer i løbet af legen
  • udtrykker idéer verbalt og beskriver velkendte personer, steder, ting og begivenheder

Differentiering

Du kan gøre denne lektion enklere ved at:

  • give hvert par én model, de skal bygge
  • afholde lektionen med en mindre gruppe (dvs. 3-4 børn), og give børnene mere hjælp til byggeriet

Du kan gøre lektionen mere udfordrende ved at:

  • få børnene til at skabe mere børnevenlige værktøjer til tandlæger eller læger

Idéer til videre arbejde (dette vil lægge mere tid til lektionens 20 minutter)

(Dette vil lægge mere tid til lektionens 20 minutter)

IDÉER TIL VIDERE ARBEJDE – SPROG OG KREATIVITET
Mulighed 1:
Vis børnene hospitalsinspirationskortet, og få dem til at designe et børnehospital og tegne det på et stykke papir.
Stil vejledende spørgsmål, mens de tegner, såsom:

  • Hvordan synes du, hospitalet skal se ud?
  • Hvad skal være inden i hospitalet?
  • Hvordan skal lægernes og sygeplejerskernes tøj se ud?

Mulighed 2:
Få børnene til at bruge LEGO® DUPLO® klodser til at bygge det hospital, de har tegnet.

IDÉER TIL VIDERE ARBEJDE – TALFORSTÅELSE
Få børnene til at tegne en mund med alle deres tænder. Få dem til at tælle, hvor mange tænder de har i munden, og hvor mange de eventuelt har tabt.

My-XL-World_Appendix-1
My-XL-World_Appendix-2

Hjælp til lærere

Børnene kommer til at:

  • kunne beskrive, hvad sundhedspersonale laver
  • lære, hvordan man passer godt på tænderne og munden

Sættet Min kæmpestore verden
Inspirationskort

LEGO, the LEGO logo, the Minifigure, DUPLO, the SPIKE logo, MINDSTORMS and the MINDSTORMS logo are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2024 The LEGO Group. All rights reserved. Use of this site signifies your agreement to the terms of use.