Min kæmpestore verden

Genbrug

Åh åh! Xavier tabte sin is på jorden. Nu vil han gerne rydde op, men han kan ikke finde en skraldespand i Regnbueby.

0-30 min.
Begynder
Børnehave
45028_OpenProject_thumbnail

Forbered dig

• Sørg for at besøge www.LEGOeducation/start og se introduktionsvideoerne til Min kæmpestore verden.
• Se videoen i øverste højre hjørne på denne side for at få et overblik over denne lektion.
• Find de inspirationskort, du skal bruge til lektionen.
• Skab et område i lokalet, hvor det er nemt for børnene at bygge og lege rollelege med deres modeller.

Inddrag børnene (5 minutter)

(5 minutter)

Vis børnene inspirationskortet med isbutikken, og læs denne historie højt.

I dag er en meget varm dag i Regnbueby, så Xavier besluttede sig for at købe en is. Men ... Ups! Han tabte den på jorden. Øv, hvor uheldigt! Victor så det ske. Han vil gerne dele sin is med Xavier, men først skal Xavier rydde op efter sig. Hvor er skraldespanden?

Start en kort samtale om affald. Stil spørgsmål såsom:

  • Hvad er affald?
  • Hvad skal du gøre, hvis du ser affald på jorden?
  • Hvorfor er det vigtigt at bruge skraldespande på offentlige steder?

Undersøg (10 minutter)

(10 minutter)

Fortæl børnene, at de skal designe en skraldespand.
Sæt dem sammen i par, og få dem til at designe en skraldespand, der kan rumme en masse affald og er nem for LEGO® DUPLO® figurerne at bruge.
De kan bruge deres fantasi til at skabe en ny model eller bruge eksemplerne nedenfor som vejledning.
Få børnene til at bruge deres kreativitet ved at bede dem om at tilføje egne materialer fra institutionen i deres modeller.
Saml alle modellerne på ét sted, når alle er færdige med at bygge, så børnene kan se, hvad de andre har lavet.

Forklar (5 minutter)

(5 minutter)

Saml børnene. Bed dem om at skiftes til at fremvise deres modeller og demonstrere, hvordan LEGO® DUPLO® figurerne bruger dem.
Bed børnene om at tænke over, hvad de har bygget, og hjælp samtalen på vej ved at stille vejledende spørgsmål såsom:

  • Nogle typer affald kan genbruges. Ved du, hvilke typer affald der kan genbruges?
  • Hvad kan folk gøre for at sikre, at deres affald genbruges?

Udbyg (20 minutter, valgfrit)

(20 minutter, valgfrit)

Bed børnene om at finde genstande fra lokalet, som folk kan putte i de skraldespande, de har bygget.
Få børnene til at tilpasse deres design for at hjælpe folk med at sortere deres affald.
Udfordr dem ved at bede dem om at gøre deres designs attraktive for de personer, der bor i Regnbueby.

Evaluer (løbende gennem hele lektionen)

(Løbende gennem hele lektionen)

Evaluer udviklingen af børnenes færdigheder ved at observere, om de:

  • lærer, hvordan folk påvirker miljøet på positive og negative måder
  • løser simple problemer på en kreativ måde og viser evnen til at træffe valg

Differentiering

Du kan gøre denne lektion enklere ved at:

  • give hvert par én model, de skal bygge
  • afholde lektionen med en mindre gruppe (dvs. 3-4 børn), og give børnene mere hjælp til byggeriet
    Du kan gøre lektionen mere udfordrende ved at:
  • få børnene til at designe en skraldebil
My-XL-World_Appendix_16

Hjælp til lærere

Børnene kommer til at:
lære at samarbejde som et team
lære at skabe en model, der løser en simpel opgave

Sættet Min kæmpestore verden
Inspirationskort

LEGO, the LEGO logo, the Minifigure, DUPLO, the SPIKE logo, MINDSTORMS and the MINDSTORMS logo are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2024 The LEGO Group. All rights reserved. Use of this site signifies your agreement to the terms of use.