Funktionselementer
Formålet med denne lektion er at gøre børnene fortrolige med specialelementerne i STEAM Park sættet.
Relation
- Bed børnene nævne nogle ting i lokalet, der har bevægelige dele (f.eks. legetøj eller møbler med hjul,
gardiner eller persienner, døre og sakse). - Forklar, at disse ting har en funktion eller en opgave, de skal udføre.
- Bed børnene om at identificere, hvilken funktion eller opgave de bevægelige dele, som de har nævnt, har.
Konstruktion
- Bed børnene udforske alle klodserne og elementerne i STEAM Park sættet.
Få dem til at bruge deres fantasi og kreativitet til at finde alle de elementer,
der kan sættes sammen til en funktionel eller bevægelig del.Stil eventuelt spørgsmål såsom:
- Hvad kaldes elementerne?
- Hvad ville der ske, hvis I satte nogle af elementerne sammen?
Tip: Funktionselementerne omfatter: drejeskiven, gyngen medramme, to orange
vippeelementer, tandhjulene, spillene med snor og krog, en kanon, to pile, vognene
med hjul, to hængslede klodser og to fleksible harmonikaelementer.
Refleksion
Få børnene til at skiftes til at vise og fortælle, hvordan hvert af disse funktionselementer fungerer.
Stil eventuelt spørgsmål såsom:
- Hvordan kan I bruge denne del?
- Har I set andre dele, der bevæger sig som den her? Hvor har I set dem? Hvad blev de brugt til?
Inspiration
- Forklar, at en maskine består af dele, der skal bruge energi for at fungere.
- Bed børnene nævne nogle maskiner, de har set (f.eks. køretøjer, computere, plæneklippere, elevatorer, kaffemaskiner, brødristere og cykler).
- Bed børnene bruge nogle af funktionselementerne til at bygge en maskine, der har et specielt formål.
- Bed hvert barn vise dig, hvordan maskinen fungerer og fortælle dig, hvad den gør.
Lagde du mærke til?
Observation af følgende færdigheder kan være en hjælp til at holde øje med, om børnene udvikler de nødvendige kompetencer inden for natur/teknologi, design og matematik.
- Bruger teknologi såsom enkle tandhjul og hjul på passende måder
- Stiller spørgsmål om naturvidenskabelige og teknologirelaterede koncepter
- Eksperimenterer/tester "hvad ville der ske, hvis"-spørgsmål
- Observerer og beskriver, hvad der sker
Hjælp til lærere
Børnene skal:
- Blive fortrolige med sættets funktionselementer
- Identificere funktionselementernes bevægelser
- Udforske idéen om, at maskiner består af bevægelige dele
STEAM Park set, inspirationsbillede.
Børnene skal:
- Bruge teknologi såsom enkle tandhjul og hjul på passende måder
- Stille spørgsmål om naturvidenskabelige og teknologirelaterede koncepter
- Eksperimentere/teste "hvad ville der ske, hvis"-spørgsmål
- Observere og beskrive, hvad der sker