SPIKE™ Prime-sæt

Den guidede mission 2023-24

Vejled dit hold igennem en ægte FIRST® LEGO® League-mission, og forbered dem på de udfordringer, der kommer!

45-90 min.
Begynder
6.-9. klasse
submersible_thumbnail.png

Lektionsplan

1. Forbered dig

  • Læs elevmaterialet igennem i LEGO® Education SPIKE-appen.
  • For at gennemføre denne lektion skal eleverne bygge grundmodellen med farvesensor.

2. Inddrag eleverne (10 min.)

  • Brug idéerne i afsnittet Start en samtale nedenfor til at inddrage eleverne i en samtale om emnerne i denne lektion.
  • Brug videoen til at forklare lektionen.

3. Undersøg (30 min.)

  • Bed dem om at konfigurere Den guidede mission-modellen på banen.
  • Få dem til at følge vejledningen for at skrive et program, der får deres robot til at køre hen til modellen og aktivere den.

4. Forklar (10 min.)

  • Snak om de vigtigste funktioner, robotten skal bruge til at få modellen til at løfte konnektoren.

5. Udbyg (40 min.)
Lad hvert hold øve, at de stiller robotten op og sender den på en mission for at aktivere modellen.

  • Spørg, om de har bemærket noget, de skal være særligt opmærksomme på i forbindelse med missionen (f.eks. at den starter i venstre startområde og slutter i højre startområde, at den kommer forbi andre missioner på vejen).
  • Få dem til at tale om, hvad de har lært om at følge linjer, som kan hjælpe dem i gang med andre missioner.
  • Husk at sætte tid af til oprydning.

6. Evaluer

  • Giv feedback om hver elevs præstation.
  • For at forenkle processen kan du bruge det medfølgende evalueringsskema.

Start en samtale

Bruge disse spørgsmål til at inddrage eleverne i en diskussion om, hvordan de kan bruge det, de har lært indtil nu, til at gennemføre missionen:

  • Hvad gør robotten?
  • Hvordan når robotten modellen?
  • Hvordan aktiverer robotten modellen?
  • Hvad er det ideelle forhold mellem hastighed og præcision for denne mission?

Lad eleverne se denne video om, hvad de skal til at lave.

Byggetips

Opsætning af Den guidede mission-modellen
Del disse tips med eleverne, når de sætter modellen op:

  • Tjek robotspillets regler for at placere modellen korrekt på måtten.
  • Sørg for, at modellen er korrekt bygget og fungerer, som den skal.
  • Sæt omhyggeligt Dual Lock-tapen på, og placer modellen korrekt på måtten.

Differentiering

Du kan gøre denne lektion enklere ved at:

  • gennemgå lektionsplanen til Træningslejr 3, hvori det forklares, hvilke forskellige metoder der findes til at bruge farvesensoren til at følge en linje (f.eks. farvetilstand eller tilstanden Intensitet af reflekteret lys).

Du kan gøre denne lektion mere udfordrende ved at:

  • ændre programmet, så robotten starter i højre startområde.
  • give dem en anden af dette års FIRST LEGO League-udfordringer, de kan gennemføre før eller efter denne mission.

Evalueringsmuligheder

Underviserens observationstjekliste
Lav en skala, der passer til dine behov, f.eks.:
1. Delvist gennemført
2. Gennemført
3. Gennemført over forventning

Brug de følgende succeskriterier til at evaluere elevernes fremskridt:

  • Eleverne har arbejdet godt sammen som et hold for at gennemføre missionen.
  • Eleverne arbejdede sammen som et hold for at gennemføre flere missioner i samme kørsel.
  • Eleverne kan præsentere deres robot, program og missionsstrategi og forklare, hvordan de har gennemført hver mission.

Selvevaluering
Få hver elev til at vælge den klods, de føler bedst repræsenterer deres præstation.

  • Blå: Jeg har gennemført én mission.
  • Gul: Jeg har gennemført mere end én mission.
  • Violet: Sammen med mit hold har jeg præsenteret vores robot, program og missionsstrategi for vores træner, og alle holdmedlemmer har deltaget.

Fælles evaluering
Tilskynd eleverne til at give hinanden feedback:

  • Få en elev til at bedømme en andens præstation ved hjælp af skalaen med farvede klodser ovenfor.
  • Bed dem om at give hinanden konstruktiv feedback, så de kan forbedre gruppens præstation i den næste lektion.
student-06

Idéer til videre arbejde – faglig kommunikation

For at styrke elevernes færdigheder i faglig kommunikation:

  • Få eleverne til at forberede og holde en præsentation om, hvordan de udviklede en effektiv strategi til at gennemføre missionen på kortest mulig tid.

Bemærk: Dette vil forlænge lektionen.

Mulige karrierer

Hvis eleverne kunne lide denne lektion, ville de måske være interesserede i at undersøge karrieremuligheder inden for:

  • Fremstilling og teknik (teknisk planlægning)
  • Informationsteknologi (computerprogrammering)

Hjælp til lærere

Eleverne skal:

  • gennemføre deres første FIRST® LEGO® League-mission
  • få deres robot til at interagere med banen

LEGO® Education SPIKE Prime-sæt
FIRST® LEGO League Challenge-sæt

Elevmateriale

Elevark

Download, få vist eller del som en online HTML-side eller en PDF-fil, der kan udskrives.

LEGO, the LEGO logo, the Minifigure, DUPLO, the SPIKE logo, MINDSTORMS and the MINDSTORMS logo are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2024 The LEGO Group. All rights reserved. Use of this site signifies your agreement to the terms of use.