Defekt
Find ud af, hvorfor noget ikke virker, og løs problemet.
![lesson-header](https://assets.education.lego.com/v3/assets/blt293eea581807678a/bltf9b7d72339eea126/5ec96fd5cd4cf750c8893897/lesson-header.png?locale=da-dk&auto=webp&format=jpeg&width=500&quality=90&fit=bounds)
Lektionsplan
1. Forbered dig
- Læs elevmaterialet igennem i LEGO® Education SPIKE™ appen.
2. Inddrag eleverne (5 min.)
- Brug idéerne i afsnittet Start en samtale nedenfor til at inddrage eleverne i en samtale om emnerne i denne lektion.
- Brug videoen til at forklare lektionen.
3. Undersøg (35 min.)
- Lad eleverne arbejde sammen to og to om at bygge CNC-maskinen, og mind dem om, at de bygger en ikke-fungerende maskine.
- Bed dem om at køre programmet og forsøge at identificere og rette de problemer, de oplever.
- Mind dem om at dokumentere problemerne og deres løsninger.
4. Forklar (10 min.)
- Giv eleverne mulighed for at dele deres erfaringer. Få dem til at tale om de problemer, de stødte på, og de løsninger, de fandt frem til.
5. Udbyg (25 min.)
- Bed hvert hold om at forbedre deres CNC-maskine ved at tilpasse deres model og/eller program.
- Lad dem skiftes til at dele deres forbedringer med klassen.
- Husk at sætte tid af til oprydning.
6. Evaluer
- Giv feedback om hver elevs præstation.
- For at forenkle processen kan du bruge det medfølgende evalueringsskema.
Start en samtale
Snak om iteration og at reparere ting ved at stille relevante spørgsmål som:
- Hvad er normalt jeres første reaktion, når noget går i stykker?
- Hvis I skal reparere noget, hvad vil I så gøre først?
- Hvad er det sidste, I har repareret? Hvordan fandt I problemet?
- Hvad er en CNC-maskine? Ved I, hvad den bruges til?
Lad eleverne se denne video om, hvad de skal til at lave.
![lesson-header](https://assets.education.lego.com/v3/assets/blt293eea581807678a/bltf9b7d72339eea126/5ec96fd5cd4cf750c8893897/lesson-header.png?locale=da-dk&auto=webp&format=jpeg&width=1800&quality=90&fit=bounds)
Byggetips
Tandemmodel
Del hvert holds byggeopgaver, så alle deltager aktivt:
- Elev A: CNC-maskinens top
- Elev B: CNC-maskinens bund og nålen
![teacehr-2parts](https://assets.education.lego.com/v3/assets/blt293eea581807678a/blt4aaf870498fc43d5/5ec96fa656542b5199dc1592/teacehr-2parts.png?locale=da-dk&auto=webp&format=jpeg&width=1800&quality=90&fit=bounds)
Prædesignede figurer
Du kan bruge blanke ark A4-papir til denne lektion, men der medfølger også prædesignede pdf-filer med CNC-udskæringer. Hvis eleverne bruger disse prædesignede ark, får de nemmere ved at finde ud af, om CNC-maskinen virker.
![teacher-shapes](https://assets.education.lego.com/v3/assets/blt293eea581807678a/blt58bb4e323f469915/5ec96fa4a8bb8c02ad27b170/teacher-shapes.png?locale=da-dk&auto=webp&format=jpeg&width=1800&quality=90&fit=bounds)
Ilægning af papir
Sådan lægges papiret i:
![teacher-loading-paper](https://assets.education.lego.com/v3/assets/blt293eea581807678a/blt2922506560728baf/5ec96fa915b57c6108324864/teacher-loading-paper.png?locale=da-dk&auto=webp&format=jpeg&width=1800&quality=90&fit=bounds)
Find fejl
Modellen af CNC-maskinen har 4 rigtige problemer, der skal løses, så programmet kan fungere efter hensigten:
- Der mangler et papirfremførerhjul, og derfor virker Y-aksen ikke korrekt.
- CNC-maskinens top er ikke fastgjort korrekt til bunden.
- Papirfremførerens tandhjul vender omvendt, og derfor føres papiret for hurtigt ind i CNC-maskinen.
- Blyantsholderen er ikke fastgjort, og derfor virker X-aksen ikke korrekt.
![teacher-question](https://assets.education.lego.com/v3/assets/blt293eea581807678a/blt2c0dedf6b8a6f6a0/5ec96fa556542b5199dc158e/teacher-question.png?locale=da-dk&auto=webp&format=jpeg&width=1800&quality=90&fit=bounds)
Nemme løsninger
Her er den nemmeste måde at løse disse problemer på, men husk, at formålet med denne lektion er, at eleverne skal finde deres egne løsninger.
![teacher-solution](https://assets.education.lego.com/v3/assets/blt293eea581807678a/bltefb69f71db8c02ff/5ec96faabdc37e61dc29a7dd/teacher-solution.png?locale=da-dk&auto=webp&format=jpeg&width=1800&quality=90&fit=bounds)
Mulig opgradering
Eleverne kan opgradere deres CNC-maskiner ved at tilføje en farvesensor.
![teacher-improve](https://assets.education.lego.com/v3/assets/blt293eea581807678a/blt748103de81375c4a/5ec96fa700455b25665b2700/teacher-improve.png?locale=da-dk&auto=webp&format=jpeg&width=1800&quality=90&fit=bounds)
Programmeringstips
Hovedprogram
Mulig løsning
Differentiering
Du kan gøre denne lektion enklere ved at:
- foreslå nogle klodser, eleverne kan bruge til at løse problemerne
- bede alle hold om at arbejde på den samme opgradering, så det er lettere at vurdere forbedringerne
Du kan gøre denne lektion mere udfordrende ved at:
- få eleverne til tegne komplekse figurer på printeren, f.eks. kurver
- få eleverne til omdanne denne model til en 3D-printer ved at tilføje en Z-akse
Evalueringsmuligheder
Lærerens observationstjekliste
Lav en skala, der passer til dine behov, f.eks.:
- Delvist gennemført
- Gennemført
- Gennemført over forventning
Brug de følgende succeskriterier til at evaluere elevernes fremskridt:
- Eleverne kan beskrive en genstands funktion.
- Eleverne kan beskrive fordelen ved en genstands egenskaber i forhold til behovene.
- Eleverne kan konstruere effektive argumenter.
Selvevaluering
Få hver elev til at vælge den klods, de føler bedst repræsenterer deres præstation.
- Blå: Jeg kan beskrive, hvordan ting fungerer.
- Gul: Jeg kan beskrive i detaljer, hvordan ting fungerer, og jeg kan fremhæve, hvad de er gode til.
- Violet: Jeg kan overbevise andre om, at jeg har opfundet den mest fantastiske ting i verden.
Fælles evaluering
Tilskynd eleverne til at give hinanden feedback ved at:
- Få en elev til at bedømme en andens præstation ved hjælp af skalaen med farvede klodser ovenfor.
- Få dem til at give konstruktiv feedback til hinanden for at forbedre gruppens præstation i den næste lektion.
![student-06](https://assets.education.lego.com/v3/assets/blt293eea581807678a/bltcc0b396324b5bef3/60bf62841b32a31d5305b93c/student-06.png?locale=da-dk&auto=webp&format=jpeg&width=1800&quality=90&fit=bounds)
Idéer til videre arbejde – faglig kommunikation
For at styrke elevernes færdigheder i faglig kommunikation:
- Lad eleverne arbejde selvstændigt med at lave rollespil om at ringe til en virksomheds kundeservice.
▷ En elev beskriver problemet.
▷ Den anden elev forklarer, hvordan man løser det.
Bemærk: Dette vil forlænge lektionen.
Idéer til videre arbejde – matematik
For at styrke elevernes færdigheder i matematik:
- Lad eleverne finde papirfremførerens udvekslingsforhold.
- Bed dem om at bruge relevant terminologi til at beskrive, hvordan det styrer hastigheden af papiret, der føres ind i CNC-maskinen.
- Bed dem om at forklare (og prøve!), hvad der vil ske, hvis tandhjulene blev udskiftet.
Bemærk: Dette vil forlænge lektionen.
Mulige karrierer
Hvis eleverne kunne lide denne lektion, ville de måske være interesserede i at undersøge karrieremuligheder inden for:
- Erhverv og økonomi (iværksætteri)
- Uddannelse og træning (undervisning)
- Medier og kommunikation (transmissionsteknologi)
Hjælp til lærere
Eleverne skal:
- evaluere en designløsning
- lave iterationer for at finde problemer, og derefter løse dem
LEGO Education SPIKE Prime-sæt
Blyanter
Teknologiforståelse (efter 6. klassetrin)
Programmering
- Eleven kan beskrive, tilrette og konstruere programmer i blokbaserede programmeringssprog samt foretage systematsk afprøvning og fejlretning af egne og andres programmer
- Eleven har viden om konstruktioner i blokbaserede programmeringssprog og teknikker til systematisk konstruktion, fejlfinding og fejlretning af programmer
Natur/teknologi (efter 6. klassetrin)
Teknologi og ressourcer
- Eleven kan designe modeller af et produkt eller en produktion
- Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi
Elevmateriale
Elevark
Download, få vist eller del som en online HTML-side eller en PDF-fil, der kan udskrives.