SPIKE™ Prime-sæt

Hjælp!

Definer et problem ved at observere et scenarie.

30-45 min.
Begynder
6.-9. klasse
lesson-header

Lektionsplan

1. Forbered dig

  • Læs elevmaterialet igennem i LEGO® Education SPIKE appen.
  • Hvis du føler, der er behov for det, kan du planlægge en lektion ved hjælp af Kom godt i gang-materialet i appen. Det vil hjælpe eleverne med at blive fortrolige med LEGO Education SPIKE Prime.

2. Inddrag eleverne (5 min.)

  • Brug idéerne i afsnittet Start en samtale nedenfor til at inddrage eleverne i en samtale om emnerne i denne lektion.
  • Brug videoen til at forklare lektionen.

3. Undersøg (20 min.)

  • Lad eleverne arbejde sammen to og to om at bygge modellen af hunden Kiki.
  • Bed dem om at afspille den første programmeringsstak og beskrive, hvad de tror der sker.
  • Lad dem afspille den anden programmeringsstak.
  • Giv dem ét minut til at lave en liste over alle de problemer, Kiki kan have med de nye lyde.

4. Forklar (5 min.)

  • Få hvert hold til at gå sammen med et andet hold for at sammenligne og diskutere deres lister. Styr diskussionen hen imod en definition af et problem.

5. Udbyg (10 min.)

  • Bed holdene om at lave en ny "historie" og definere nye problemer ved at vælge deres egne lyde og opdatere deres programmer derefter.
  • Husk at sætte tid af til oprydning.

6. Evaluer

  • Giv feedback om hver elevs præstation.
  • For at forenkle processen kan du bruge det medfølgende evalueringsskema.

Start en samtale

Snak om kæledyr ved at spørge, om nogen af eleverne har et kæledyr derhjemme. Tal kort om nogle af deres kæledyrs adfærd, og fokuser på, hvordan de kan finde ud af, hvilke problemer deres kæledyr kan have, f.eks.:

  • Har nogen en kat, der har engang lavet en mærkelig lyd?
  • Eller en hund, der gør eller knurrer?

Lad eleverne se denne video om, hvad de skal til at lave.

lesson-header

Byggetips

Hvordan virker det?
Denne model bruger en farvesensor til at registrere og reagere på genstandes farver. Farvesensoren kan registrere forskellige farvetoner. Find ud af mere om farvesensoren i sektionen Hjælp i SPIKE-appen.

teacher-music

Gør den til jeres egen
Lad eleverne tilpasse deres modeller ved at tilføje klodser og andre elementer fra klasseværelset.

teacher-make-your-own

Programmeringstips

Hovedprogram

SPIKE Invention-Squad Help Step03-Program - da-dk

Differentiering

Du kan gøre denne lektion enklere ved at:

  • indsnævre mulighederne for, hvor disse historier kan foregå (f.eks. i et hus, en park eller på gaden)

Du kan gøre denne lektion mere udfordrende ved at:

  • udelukke lette og åbenlyse muligheder (f.eks. Kiki gør, fordi det ringede på døren) og udfordre eleverne til at finde på nogle meget kreative problembeskrivelser
  • få holdene til at give "historielyde" til hinanden og derefter sammenligne, hvordan de forskellige hold definerer problemer

    ▷ Bemærk: En "historie" er en serie af 3 lyde, én for hver farveblok

  • få eleverne til gennemgå hele designprocessen, efter de har defineret problemet, for at finde en løsning på problemet
  • inddrage idéerne til videre arbejde i faglig kommunikation

Evalueringsmuligheder

Lærerens observationstjekliste
Lav en skala, der passer til dine behov, f.eks.:

  1. Delvist gennemført
  2. Gennemført
  3. Gennemført over forventning

Brug de følgende succeskriterier til at evaluere elevernes fremskridt:

  • Eleverne kan definere problemer ud fra forskellige observationer.
  • Eleverne kan formidle detaljer om det problem, de har observeret.
  • Eleverne kan kende forskel på at definere et problem og definere en løsning.

Selvevaluering

Få hver elev til at vælge den klods, de føler bedst repræsenterer deres præstation.

  • Blå: Jeg har identificeret ét problem i hver af Kikis historier.
  • Gul: Jeg har identificeret flere problemer i hver af Kikis historier.
  • Violet: Jeg har identificeret flere problemer i hver af Kikis historier og beskrevet dem alle i detaljer.

Fælles evaluering
Tilskynd eleverne til at give hinanden feedback ved at:

  • Få en elev til at bedømme en andens præstation ved hjælp af skalaen med farvede klodser ovenfor.
  • Få dem til at give konstruktiv feedback til hinanden for at forbedre gruppens præstation i den næste lektion.
student-06

Idéer til videre arbejde – faglig kommunikation

For at styrke elevernes færdigheder i faglig kommunikation:

  • Få eleverne til at dele deres lister på forskellige måder:

    ▷ som en fremlæggelse for klassen
    ▷ som en del af en samtale på klassen
    ▷ i mindre grupper a 8-10 elever

  • Bed eleverne om at give positiv og konstruktiv feedback til de andre hold.

Bemærk: Dette vil forlænge lektionen.

Mulige karrierer

Hvis eleverne kunne lide denne lektion, ville de måske være interesserede i at undersøge karrieremuligheder inden for:

  • Byggeri og arkitektur (arkitektur)
  • Erhverv og økonomi (iværksætteri)
  • Fremstilling og teknik (teknisk planlægning)

Hjælp til lærere

Eleverne skal:

  • definere et problem
  • begynde at fastlægge kriterier, der kan føre til en løsning

Teknologiforståelse (efter 6. klassetrin)
Rammesættelse

  • Eleven kan skelne mellem komplekse og ikke-komplekse problemfelter og udføre relevante handlinger for at undersøge dette
  • Eleven har viden om forskellige typer af problemfelter og teknikker til indsamling af empirisk data, der er relevant for et problemfelt

Natur/teknologi (efter 6. klassetrin)
Teknologi og ressourcer

  • Eleven kan udvikle enkle produkter
  • Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter

Elevmateriale

Elevark

Download, få vist eller del som en online HTML-side eller en PDF-fil, der kan udskrives.

LEGO, the LEGO logo, the Minifigure, DUPLO, the SPIKE logo, MINDSTORMS and the MINDSTORMS logo are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2024 The LEGO Group. All rights reserved. Use of this site signifies your agreement to the terms of use.