SPIKE™ Prime-sæt

Ude af drift

Find og ret fejl i et program for at få en leveringsvogn til at fungere efter hensigten.

30-45 min.
Begynder
6.-9. klasse
lesson-header-BI

Lektionsplan

1. Forbered dig

  • Læs elevmaterialet igennem i LEGO® Education SPIKE appen.

2. Inddrag eleverne (5 min.)

  • Brug idéerne i afsnittet Start en samtale nedenfor til at inddrage eleverne i en samtale om emnerne i denne lektion.
  • Brug videoen til at forklare lektionen.

3. Undersøg (15 min.)

  • Lad eleverne arbejde sammen to og to om at bygge vognen.
  • Bed dem om at afspille programmet og huske på, at det har nogle fejl, der skal rettes.

4. Forklar (5 min.)

  • Bed eleverne om at dele deres metoder til fejlfinding.

5. Udbyg (15 min.)

  • Få eleverne til at lege med den anden programmeringsstak.
  • Bed dem om at lave en liste over alle de fejl, de mener at have fundet.
  • Giv dem et par minutter til at rette programmet.
  • Lad hvert hold skrive deres eget program for at få deres vogn til at følge en anden sti som vist i videoen.
  • Sørg for, at de dokumenterer deres vigtigste handlinger for at undgå, at de indfører fejl i deres programmer.
  • Husk at sætte tid af til oprydning.

6. Evaluer

  • Giv feedback om hver elevs præstation.
  • For at forenkle processen kan du bruge det medfølgende evalueringsskema.

Start en samtale

Snak om prototyper ved at stille relevante spørgsmål som:

  • Hvordan løser man et problem med sin cykel?
  • Hvad gør man, når opdateringen af telefonen eller tabletten fejler?
  • Hvordan kontrollerer I jeres arbejde, når I løser et matematisk problem?

Lad eleverne se denne video om, hvad de skal til at lave.

lesson-header-BI

Byggetips

En sjov lille vogn
Leveringsvognen har en unik måde at bevæge sig rundt på. De to mellemstore motorer foran bruges til at køre frem og tilbage, og den store motor bagpå bruges til styringen. Modellen er bevidst designet til at være en smule uforudsigelig.

teacher-funny-build

Programmeringstips

Hovedprogram

SPIKE Kickstart your business Out of order Step03-program - da-dk

Mulig løsning

SPIKE Kickstart your business Out of order Teacher Solution - da-dk

Differentiering

Du kan gøre denne lektion enklere ved at:

  • gennemføre lektionen i større grupper og føre eleverne hen mod de fejl, de skal rette

Du kan gøre denne lektion mere udfordrende ved at:

  • lave en pdf-fil med "problemkort" og se, hvor mange problemer hvert hold kan løse i løbet af en lektion
  • arrangere disse problemer efter stigende sværhedsgrad

Evalueringsmuligheder

Lærerens observationstjekliste
Lav en skala, der passer til dine behov, f.eks.:

  1. Delvist gennemført
  2. Gennemført
  3. Gennemført over forventning

Brug de følgende succeskriterier til at evaluere elevernes fremskridt:

  • Eleverne kan finde fejl i et program.
  • Eleverne kan rette fejl, når de har fundet dem.
  • Eleverne kan dokumentere tilpasninger og forbedringer af et program korrekt.

Selvevaluering

Få hver elev til at vælge den klods, de føler bedst repræsenterer deres præstation.

  • Blå: Jeg har fundet nogle fejl i programmet.
  • Gul: Jeg har fundet og rettet alle fejl i programmet.
  • Violet: Jeg har fundet og rettet alle fejl i programmet og registreret rettelserne, så andre kan tilpasse deres programmer på baggrund af mine noter.

Fælles evaluering
Tilskynd eleverne til at give hinanden feedback ved at:

  • Få en elev til at bedømme en andens præstation ved hjælp af skalaen med farvede klodser ovenfor.
  • Få dem til at give konstruktiv feedback til hinanden for at forbedre gruppens præstation i den næste lektion.
student-06

Idéer til videre arbejde – faglig kommunikation

For at styrke elevernes færdigheder i faglig kommunikation:

  • Få eleverne til at lave en detaljeret tjekliste over elementer, de skal kontrollere, når de programmerer.
  • Introducer dem til muligheden for at tilføje kommentarer til deres programmer og fokusere på vigtigheden af, at deres kommentarer er præcise og letforståelige.

Bemærk: Dette vil forlænge lektionen.

 

Idéer til videre arbejde – matematik

For at styrke elevernes færdigheder i matematik:

  • Opstil et matematisk problem, og vis, hvordan man retter fejl i det, med fokus på vigtige begreber, f.eks.:
  • Korrekt isolering af det problem, der skal løses
  • Kontrol af hvert trin i processen

Bemærk: Dette vil forlænge lektionen.

 

Mulige karrierer

Hvis eleverne kunne lide denne lektion, ville de måske være interesserede i at undersøge karrieremuligheder inden for:

  • Fremstilling og teknik (teknisk planlægning)
  • Medier og kommunikation (digitale medier)
  • Transport (bilteknologi)

Hjælp til lærere

Eleverne skal:

  • identificere og rette programmeringsproblemer

Teknologiforståelse (efter 9. klassetrin)
Programmering

  • Eleven kan læse og forstå programmer skrevet i et tekstbaseret programmeringssprog samt anvende et sådant til systematisk modifikation og konstruktion af programmer ud fra en problemspecifikation
  • Eleven har viden om metoder til at analysere og forudsige programmers opførsel samt teknikker til systematisk og trinvis udvikling af programmer

Fysik/kemi
Produktion og teknologi

  • Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser vedrørende elektronisk og digital styring
  • Eleven har viden om elektroniske kredsløb, simpel programmering og transmission af data

Elevmateriale

Elevark

Download, få vist eller del som en online HTML-side eller en PDF-fil, der kan udskrives.

LEGO, the LEGO logo, the Minifigure, DUPLO, the SPIKE logo, MINDSTORMS and the MINDSTORMS logo are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2024 The LEGO Group. All rights reserved. Use of this site signifies your agreement to the terms of use.