SPIKE™ Essential

Oplysning

Sofie tror, der er noget under hendes seng. Kan I hjælpe hende med at se det?

45-90 min.
Let øvet
1-2 klasse
45345_Science_U1_L2_Web_thumbnail.png

Forberedelser

(BEMÆRK: Denne lektion består af del A og del B. Begge dele er vigtige for at nå det fulde læringsmål. Hvis tiden er knap, kan du læse begge dele igennem og udvælge de elementer, der opfylder dine elevers behov).

I denne lektion ligger den vigtigste læring i at observere lysets effekt i et mørkt rum for at opdage, at genstande kun kan ses, når lys er til stede. Eleverne skal bygge en model af en lommelygte som en sjov og praktisk måde at lave observationerne på. Eksemplerne er kun til inspiration. Tilskynd eleverne til at bygge deres egne idéer til en model af en lommelygte.
Hvis du beslutter dig for at bruge et mørkt rum, skal du være opmærksom på at støtte de elever, der kan finde det ubehageligt.

  • Videnskabelig baggrund – Oplysning: Fokus for denne lektion er, at mennesker har brug for lys til at se genstande.
    • Genstande som solen, ild, ildfluer, pærer og elektroniske skærme kan ses, fordi de er kilder til lys, der kommer direkte ind i øjet.
    • Genstande som månen, planeterne, de fleste slags sten og træer er ikke lyskilder, så de kan kun ses, når de reflekterer lys (kaster lys tilbage) fra en lyskilde og ind i øjet.
    • Når øjet registrerer lys, sendes elektriske signaler til hjernen, hvor de bliver fortolket som billeder.
  • Opbyg viden – Oplysning: Brug tilgængelige naturvidenskabelige materialer og baggrundsoplysningerne til at dele information, billeder og definitioner.
    • Mennesker har brug for lys til at se.
    • Genstande, der skaber lys, kaldes lyskilder. Solen, andre stjerner, lyn, lejrbål, stearinlys, lamper og lommelygter er eksempler på lyskilder.
    • Genstande, der ikke skaber lys, kan kun ses, hvis lyset skinner på dem. Månen, en fodbold og en mus er eksempler på genstande, der ikke laver deres eget lys.
    • Nøgleord: lyskilde
  • Bygge- og programmeringserfaring: Gennemgå forslagene i forløbsplanen. Til denne lektion kan det også være en god idé at:
    • bruge afsnittene Hændelser-blokke og Lys-blokke fra menuen Hjælp>Ikonblokke i SPIKE-appen som yderligere støtte
    • gennemføre lektionen Gennemsigtighed for at gøre eleverne fortrolige med lys.
  • Materialer: For at understøtte læringen og kunne gennemføre lystest har eleverne brug for et mørkt rum og forskellige materialer.
    • Gør klasseværelset eller et andet lokale mørkere, hvis det er muligt.
    • Alternativt kan du lave et "hulkamera" ud af en papkasse med låg. Skær et lille kighul i den ene ende af kassen.
    • Placer en hemmelig genstand (eller et kort med et af bogstaverne i alfabetet) indeni.
    • Eleverne bruger kighullet til at se ind i det mørke rum.
    • Lav en procedure for deling af kassen for at beskytte børnenes øjne. Det kan være et firkantet stykke cellofan, som placeres over hullet, før hvert barn kigger igennem det. Cellofanen bør skiftes efter hvert kig.

DEL A (45 minutter)

Inddrag eleverne

(Hele klassen, 10 minutter)

U1L1_Engage.png
  • Præsenter historiens hovedperson(er) og den første udfordring: Sofie tror, der er noget under hendes seng. Kan I hjælpe hende med at se det?

  • TÆNK – Start en kort samtale om lektionens emne(r) og testen, evt. med en hurtig praktisk undersøgelse og billedet fra historien som hjælpemiddel.

    • Gør rummet mørkt. Lad derefter lys komme ind i rummet. Mørklæg rummet igen, og brug en lommelygte til at lyse det ene hjørne op. (Forbered eleverne. Giv de elever, der føler sig utilpasse i et mørkt rum, den nødvendige støtte).
    • Hvad kunne I se i det mørke rum? Hvorfor? (Ikke meget, fordi der ikke er nogen god lyskilde).
    • Hvad kan I se, når rummet er oplyst? Hvorfor? Hvilke lyskilder er der? (Alt i rummet, fordi lyskilderne lyser genstandene op. Elektrisk lys, muligvis sollys udefra).
    • Hvad kunne I se, da der kun var en lommelygte, der skinnede i det ene hjørne? Hvad hjalp jer med at se? (Genstande i hjørnet, men resten af rummet var mørkere. Lommelygten, fordi den oplyste hjørnet).
    • Hvad skal Sofie bruge for at se genstanden under sin seng? (Hun skal bruge en lyskilde under sengen. Det kunne være en lommelygte).
  • Giv hver gruppe et LEGO® Education SPIKE Essential-sæt og en enhed.

Undersøg

(Små grupper, 35 minutter)

  • Overvej at dele eksemplerne nedenfor som hjælp til at bygge og programmere, mens eleverne arbejder.

  • Understreg, at billederne viser idéer til en model af en lommelygte, men at eleverne skal bygge deres egne idéer til en lommelygte.

  • Bed eleverne om at:

    • bruge grundmodellen til at BYGGE en lommelygte for at hjælpe Sofie med at se genstanden under sengen
    • PROGRAMMERE deres model af en lommelygte til at oplyse et område eller indersiden af en kasse med et kighul.
  • Start en brainstorm om måder at bruge lysmatrixen på i en lommelygte. Hvilken farve lys skal vi bruge for at se genstanden tydeligt? Hvor mange lys skal vi bruge på lysmatrixen? (Hvidt lys fungerer bedst, fordi andre farver påvirker farverne på genstanden. Tænd alle ni lys i matrixen for at få de bedste resultater).

Eksempler på idéer

45345_Science_U1_L2_Web_Overlay.png
45345_Science_U1_L2_Web_Overlay.png
45345_Science_U1_L2_Web_Guide.png
SPIKE Essential Science Illumination - en
  • Få eleverne til at teste, hvor godt deres lommelygte lyser op i et mørkt rum. (Forklar, hvordan I skaber et mørkt rum, eller vis, hvordan man bruger kassen med kighul).
    • Placer hver gruppes lommelygte inde i kassen én gruppe ad gangen, og luk låget.
    • Lad hvert medlem af gruppen kigge gennem hullet og forsøge at identificere genstanden (eller bogstavet).
    • Få eleverne til at skrive, tegne eller fortælle, hvad de har observeret.
  • Når halvdelen af tiden er gået: Hjælp eleverne med at udveksle idéer med en metode, de er vant til at bruge i klassen. Derefter kan eleverne justere deres modeller med inspiration fra idéudvekslingen.

Bed eleverne om ikke at skille deres modeller ad, hvis I vil gå videre til del B (Forklar), eller giv dem tid til at bygge dem igen.

MicrosoftTeams-image_(4).png

DEL B (45 minutter)

Forklar

(Hele klassen, 10 minutter)

  • Saml eleverne, så de kan dele viden.
  • Få dem til at forklare:
    • Hvad kunne I se inde i kassen/hvad kunne I se i mørket?
    • Hvorfor skulle vi bruge et mørkt rum til vores test? Hvorfor skulle vi bruge en lommelygte?
    • Hvordan hjalp lommelygten jer med at se genstanden?

Bed eleverne om at ikke at skille deres modeller ad, så de kan bruges til aktiviteten under Udbyg.

Udbyg

(Hele klassen, 25 minutter)

  • (5 min.) Forklar følgende for at hjælpe eleverne med at udbygge:
    • Jeres lommelygte lavede sit eget lys, så genstanden kunne ses i et rum, hvor der ikke er andet lys. Undersøg, hvad der sker, når I ændrer mængden af lys.
  • (15 min.) Gentag og test for at gennemføre den næste udfordring i appen.
  • Sæt flere grupper sammen for at teste yderligere med nye betingelser. Spørg eleverne, hvad der sker for hver betingelse:
    1. Mange lommelygter peger på genstanden
    2. Mange lommelygter peger ikke på genstanden
    3. Én lommelygte peger ikke på genstanden
    4. Ingen lommelygte
    • (Eleverne vil opdage, at det at skinne et klarere lys på genstanden gør det endnu nemmere at se detaljer ved ting, der både er tæt på og langt væk).
  • (5 min.) Bed eleverne om at dele viden, forslag eller færdigheder, som:
    • hjalp dem med at gennemføre udfordringen
    • de lærte, mens de byggede.
  • Bed eleverne om at rydde op i sættene og ved arbejdsområderne.

Evaluer

(Hele klassen, 10 minutter)

  • Stil vejledende spørgsmål, der belyser elevernes overvejelser og valg under idégenerering, byggeri og programmering.

Observationstjekliste

  • Gennemgå de primære læringsmål (i panelet Hjælp til lærere).

  • Brug tjeklisten til at observere elevernes udvikling:

    • Deres lommelygte oplyser en hemmelig genstand, når den bruges i et mørkt rum.
    • De har registreret, hvornår de kunne se genstanden.
    • De har brugt beviser fra deres observationer til at forklare, at genstande i mørke kun kan ses, når en lyskilde skinner på dem.

Selvevaluering

Få hver elev til at vælge den klods, de føler bedst repræsenterer deres præstation.

  • Blå klods: Jeg tror, jeg kan følge en vejledning og lave et program.
  • Gul klods: Jeg kan følge en vejledning og lave et program.
  • Grøn klods: Jeg kan følge en vejledning og lave et program, og jeg kan også hjælpe en ven med at gøre det.

Fælles feedback

Eleverne skal i deres små grupper snakke om deres erfaringer med at samarbejde.
Bed dem om at bruge udsagn som:

  • Jeg kunne godt lide, da du ...
  • Jeg vil gerne høre mere om, hvordan du ...

Differentiering

Du kan gøre denne lektion enklere ved at:

  • bruge stilladsering til at hjælpe eleverne med at udtrykke deres observationer i hver testsituation ved hjælp af kropssprog (ryste på hovedet eller nikke, stå eller sidde) eller ja/nej-spørgsmål såsom "Kan I se (kortet, genstanden, bogstavet)?" eller ved at pege på/sortere billeder.
    Du kan gøre denne lektion mere udfordrende ved at:
  • tilføje sensorer til modellen for at styre, om lyskilden er slukket eller tændt.

Idéer til videre arbejde

  • Lav en brainstorm med eleverne om de lyskilder, de måske kan se uden for en skole eller et vindue derhjemme, så snart det bliver mørkt (gadelygter, billygter, neonskilte, stjerner). Hvis eleverne nævner månen som en lyskilde, kan du forklare, at den faktisk reflekterer lys fra solen. Den laver ikke selv lys. Få eleverne til at lave sider til en illustreret lokal nattevejledning. Giv efter behov en sideskabelon med en sætningsramme, som Jeg kan se ______________ udenfor. Det laver lys. Få derefter eleverne til at tælle alle lyskilderne. Hvis det er relevant for eleverne, kan du stille dem spørgsmål for at hjælpe dem med at sortere efter naturlige og menneskeskabte kilder.

Dette vil lægge mere tid til lektionens 45 minutter.

Hjælp til lærere

Eleverne skal:

  • bygge en model af en lommelygte, der kan oplyse mørke områder
  • observere lysets effekt på genstande i et mørkt rum
  • bruge beviser fra observationer til at forklare, at genstande kun kan ses, når der er lys til stede.

(1 pr. to elever)

  • LEGO® Education SPIKE Essential-sæt
  • Enhed med LEGO Education SPIKE-appen installeret
  • Se Forberedelser – Materialer.

Natur/teknologi (efter 2. klassetrin)

Teknologi og ressourcer

  • Eleven kan undersøge, hvordan enkle mekanismer fra hverdagen fungerer.
  • Eleven har viden om enkle mekanismer.

Matematik (efter 3. klassetrin)

Regnestrategier

  • Eleven kan foretage enkle beregninger med naturlige tal.
  • Eleven har viden om strategier til enkle beregninger med naturlige tal.

Faglig kommunikation (natur/teknologi efter 2. klassetrin)

Ordkendskab

  • Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber.
  • Eleven har viden om enkle fagord og begreber.

Elevmateriale

Elevark

Download, få vist eller del som en online HTML-side eller en PDF-fil, der kan udskrives.

LEGO, the LEGO logo, the Minifigure, DUPLO, the SPIKE logo, MINDSTORMS and the MINDSTORMS logo are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2024 The LEGO Group. All rights reserved. Use of this site signifies your agreement to the terms of use.