Beskyttelse mod vind
Daniel, Sofie, Leo og Maria mærkede en stærk vind i parken. Den blæste meget af jorden væk. Hvad kan der ske med dyrene i parken? Kan I hjælpe dem med at beskytte jorden?
Forberedelser
(BEMÆRK: Denne lektion består af del A og del B. Begge dele er vigtige for at nå det fulde læringsmål. Hvis tiden er knap, kan du læse begge dele igennem og udvælge de elementer, der opfylder dine elevers behov).
I denne lektion ligger den vigtigste læring i at sammenligne flere løsninger på et problem. Hver gruppe skal designe og bygge en løsning, der kan forebygge eller nedsætte hastigheden, hvormed vind ændrer landskabet (i parken). Derefter skal grupperne sammenligne klassens forskellige løsninger.
Lektionen giver nogle forslag til inspiration. Tilskynd eleverne til at bygge deres egne idéer til et læhegn eller en anden metode, der beskytter mod vinden. Understreg, at der ikke kun findes én løsning.
- Videnskabelig baggrund – Beskyttelse mod vind: Til denne lektion kan læhegnet designes på flere forskellige måder, herunder som træer, buske, vægge osv. Modellerne skal kunne holde til den vind, en blæser kan skabe.
- Opbyg viden – Beskyttelse mod vind: Brug tilgængelige naturvidenskabelige materialer til at dele information, billeder og definitioner.
- Vinden nedbryder jordens overflade, når den blæser partikler mod f.eks. klipper. Med tiden bliver overfladen langsomt slidt væk, og klipperne bliver brudt op i mindre stykker.
- Ved vinderosion blæser vinden de lettere jordpartikler som f.eks. sand væk. Til sidst er der kun de tunge partikler som f.eks. sten tilbage, og jorden bliver lavere.
- Der bruges forskellige metoder til at forbygge eller nedsætte hastigheden, hvormed vind eller vand ændrer landskabet, herunder læhegn lavet af enten vægge, træer eller buske. Nogle gange dyrker landmænd, der bor i blæsende områder, planter såsom græs, fordi det er med til at holde på jorden, så den ikke blæser væk.
- Nøgleord: erosion, nedbryde (og evt. partikler)
- Bygge- og programmeringserfaring: Gennemgå forslagene i forløbsplanen. Til denne lektion kan det også være en god idé at:
- prøve en eller flere af lektionerne i forløbet Fantastisk forlystelsespark for at styrke elevernes bygge- og programmeringsevner og forberede dem på udfordringerne i denne lektion.
- Materialer
- Find videnskabelige ressourcer om vinderosion, der passer til elevernes alder, til brug for Idéer til videre arbejde samt kreative materialer, som eleverne kan bruge til deres modeller. Beslut, hvordan eleverne skal have adgang til dem.
DEL A (45 minutter)
Inddrag eleverne
(Hele klassen, 10 minutter)
Præsenter historiens hovedperson(er) og den første udfordring: Daniel, Sofie, Leo og Maria mærkede en stærk vind i parken. Den blæste en masse jord væk. Hvad kan der ske med dyrene i parken? Kan I hjælpe dem med at beskytte jorden?
TÆNK – Start en kort samtale om lektionens emne(r), evt. med billedet fra historien som hjælpemiddel.
- Hvad kan der ske med jorden i parken over tid, hvis vinden bliver ved med at blæse meget? Hvordan vil det ændre landskabet? (Jorden kan blæse væk. Med tiden vil vinden slide jorden væk, gøre parken mere hård med flere sten eller ændre landskabets form).
- Hvad er erosion? Hvordan sker det? Hvordan kan erosion skabe problemer for dyrene i parken? (Eksempler på svar: Ved erosion nedbryder vand eller vind store dele af landskabet til mindre og mindre partikler over tid. Vinden eller vandet fjerner de lette partikler fra jordens overflade. Erosion ændrer landskabets form og kan være skabt af vind, bølger, regn og is. Når vinden blæser jorden i parken væk, kan det påvirke dyrs levesteder eller kilder til mad).
- Nævn nogle måder, man kan beskytte jorden i parken mod vinderosion på. (Eksempler på svar: Bygge et læhegn, f.eks. med en række træer eller buske og/eller vægge).
Giv hver gruppe et SPIKE Essential-sæt og en enhed.
Undersøg
(Små grupper, 25 minutter)
Forklar, at denne lektion består af et åbent projekt, og at eleverne kan designe og bygge lige den model, de vil. Læhegnet er bare én idé. De kan også bruge modellen fra lektionen Forberedelse til ekstremt vejr som inspiration. Eleverne kan også vifte med sættets låg for at skabe vind. Understreg, at der ikke kun findes én løsning.
Bed eleverne om at:
- designe en løsning, der forhindrer vinden i at ændre parken. De skal lave skitser af deres idéer
- udveksle idéer med en metode, de er vant til at bruge i klassen. Derefter kan eleverne bruge inspirationen fra idéudvekslingen til at vælge det bedste design at bygge og teste
- gå i gang med at BYGGE og PROGRAMMERE en model, der kan hjælpe Daniel, Sofie, Leo og Maria med at beskytte jorden i parken mod vinden.
Start en brainstorm om forskellige måder at bruge LEGO® elementer til at bygge et læhegn på, f.eks. med grønne planteelementer som træer, en motor, der styrer læhegnet, osv.
Forklar
(Hele klassen, 10 minutter)
Saml eleverne, så de kan dele viden.
Bed hver gruppe om at bruge deres model til at demonstrere og forklare:
- hvilken af deres designidéer de har valgt at bygge og hvorfor
- hvordan deres design beskytter parken mod vinderosion (det skal blokere vinden)
- om modellen og programmet fungerer eller mislykkes
- hvilke ændringer de lavede for at få den til at fungere bedre.
Bed de elever, der lytter, om at tage notater af, hvilke designs de tror vil fungere bedst og hvorfor. De skal sammenligne deres designs senere i lektionen.
Bed eleverne om ikke at skille deres delvist færdige modeller ad, eller giv dem tid til at bygge dem igen, så de kan bruges i del B.
DEL B (45 minutter)
Udbyg
(Hele klassen, 35 minutter)
Organiser en velkendt måde, eleverne kan dele viden med hinanden på, f.eks. en tur i galleriet (den ene person i elevparret præsenterer designet, mens den anden går rundt til klassekammeraterne for at se deres designs. Når halvdelen af tiden er gået, bytter de roller).
- Eleverne skal evaluere hvert design efter, om de tror, det vil forebygge eller nedsætte hastigheden, hvormed vind blæser jorden væk. (For at opnå det resultat, skal designet blokere vinden).
Bed eleverne om at:
- (10 min.) fortsætte med at BYGGE og PROGRAMMERE deres model af en løsning, der beskytter jorden mod vind
- (10 min.) bruge deres færdige modeller til at dele det, de har lært om forskellige metoder til at forbygge, at vinden blæser jorden i parken væk
- (10 min.) bruge deres notater og observationer til at evaluere alle modellerne og stemme ja eller nej til, om hver model vil blokere vinden og beskytte jorden mod at blive blæst væk. Tæl stemmerne sammen for at identificere de bedste løsninger.
(5 min.) Bed eleverne om at dele viden, forslag eller færdigheder, som:
- hjalp dem med at gennemføre udfordringen
- de lærte, mens de byggede.
Bed eleverne om at rydde op i sættene og ved arbejdsområderne.
Evaluer
(Hele klassen, 10 minutter)
- Stil vejledende spørgsmål, der belyser elevernes overvejelser og valg under idégenerering, byggeri og programmering.
Observationstjekliste
Gennemgå de primære læringsmål (i panelet Hjælp til lærere).
Brug tjeklisten til at observere elevernes udvikling:
- Deres idéer og skitser viser forskellige løsninger, der er designet til at forebygge eller nedsætte hastigheden, hvormed vind ændrer landskabet.
- Deres model og program viser én designløsning (f.eks. et læhegn af træ), der kan beskytte jorden i parken mod vinderosion.
- Deres notater og afstemning om klassens forskellige designløsninger viser, at de har forstået, at læhegnet skal blokere vinden for at forhindre vinderosion.
Selvevaluering
Få hver elev til at vælge den klods, de føler bedst repræsenterer deres præstation.
- Blå klods: Jeg tror, jeg kan følge en vejledning og lave et program.
- Gul klods: Jeg kan følge en vejledning og lave et program.
- Grøn klods: Jeg kan følge en vejledning og lave et program, og jeg kan også hjælpe en ven med at gøre det.
Fælles feedback
Eleverne skal i deres små grupper snakke om deres erfaringer med at samarbejde.
Bed dem om at bruge udsagn som:
- Jeg kunne godt lide, da du ...
- Jeg vil gerne høre mere om, hvordan du ...
Differentiering
Du kan gøre denne lektion enklere ved at:
- bestemme, hvilken løsning eleverne skal bygge, f.eks. vægge eller træer.
Du kan gøre denne lektion mere udfordrende ved at:
- udfordre eleverne til at designe en model, der kan løse mere specifikke problemer, f.eks. øget vindhastighed eller varighed. Hvad vil være sværest at forebygge eller nedsætte hastigheden på?
Idéer til videre arbejde
- Find materiale om, hvordan vanderosion ændrer jordens form. Bed eleverne om at vælge ét eksempel på en metode til at stoppe vanderosion og give en mundtlig præsentation af løsningen.
Dette vil lægge mere tid til lektionens 45 minutter.
Hjælp til lærere
Eleverne skal:
- finde på forskellige løsninger, der er designet til at forebygge eller nedsætte hastigheden, hvormed vind ændrer landskabet
- bygge en model, der er designet til at forebygge eller nedsætte hastigheden, hvormed vind ændrer landskabet
- sammenligne klassens forskellige løsninger til at forebygge eller nedsætte hastigheden, hvormed vind ændrer landskabet.
(1 pr. to elever)
- LEGO® Education SPIKE™ Essential-sæt
- Enhed med LEGO Education SPIKE-appen installeret
- Se Forberedelser – Materialer.
Natur/teknologi (efter 2. klasse)
Vand, luft og vejr
- Eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen.
- Eleven har viden om vejr, vands tilstandsformer og karakteristika ved lys.
Faglig kommunikation (natur/teknologi efter 2. klasse)
Formidling
- Eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer.
- Eleven har viden om enkle måder til at beskrive resultater.
Elevmateriale
Elevark
Download, få vist eller del som en online HTML-side eller en PDF-fil, der kan udskrives.