Explore, lektion 3
Vejled dit hold igennem de guidede FIRST LEGO League-missioner, og forbered dem på de udfordringer, der venter!
Forberedelser
- Læs lektionen for Explore 3 igennem i LEGO® Education SPIKE™-appen.
- Hvis der er behov for det, kan du lære eleverne ordene fra denne relevante ordliste at kende inden lektionen:
information, forbedre.
Inddrag eleverne
(5 minutter)
- Snak kort om at stille spørgsmål som hjælp til at identificere og forstå et problem, såsom Explore-udfordringen.
- Få eleverne til at stille vigtige spørgsmål for at få flere oplysninger, før de forsøger at løse et problem.
- Introducer eleverne til spørgsmål, der starter med hvem, hvad, hvornår, hvor, hvorfor og hvordan.
Undersøg
(20 minutter)
Giv eleverne mulighed for at få hjælp af LEGO® Education SPIKE™-appen til at gennemføre deres første udfordring.
Byg grundmodellen, som eleverne kan bruge til at udforske nye idéer.
Få derefter eleverne til at lave iterationer af (eksperimentere med) og afprøve deres modeller for at gennemføre de næste to udfordringer i appen:
De næste udfordringer omfatter:
At programmere snescooteren til at bevæge sig.
At overveje, hvordan en kørende robot kan bruges som en løsning på Explore-udfordringen.
Forklar
(5 minutter)
- Tal med eleverne, og brug GECKO til at reflektere over deres udfordringer ved at stille spørgsmål som:
- Hvad var det for et problem, der skulle løses?
- Hvordan arbejdede I sammen som et hold for at løse problemet?
Udbyg
(5 minutter)
- Bed eleverne om at diskutere og reflektere over, hvordan det, de har lært i de sidste tre sessioner, kan hjælpe dem med at skabe bevægelige modeller som løsning til deres Explore-udfordring.
Evaluer
(efter behov)
- Stil vejledende spørgsmål for at få eleverne til at "tænke højt" og forklare deres tankeprocesser og ræsonnement bag de beslutninger, de tager, mens de bygger og programmerer.
Underviserens observationstjekliste
- Mål elevernes evne til at brainstorme løsninger på en defineret problemstilling.
- Lav en skala, der passer til dine behov. For eksempel:
- Har behov for yderligere støtte
- Kan arbejde selvstændigt
- Kan hjælpe andre
Selvevaluering
- Få hver elev til at vælge den klods, de føler bedst repræsenterer deres præstation.
- Gul: Jeg tror, jeg kan stille spørgsmål for at identificere et problem.
- Blå: Jeg kan stille spørgsmål for at identificere et problem.
- Grøn: Jeg kan stille spørgsmål for at identificere et problem, og jeg kan hjælpe en ven med at gøre det samme.
Fælles evaluering
- Eleverne skal i deres små grupper snakke om deres erfaringer med at samarbejde.
- Få dem til at bruge udsagn som:
- Jeg kunne godt lide, da du ...
- Jeg vil gerne høre mere om, hvordan du ...
Tips
Modeltips
- Når eleverne har gennemført den anden udfordring, får de et åbent forslag til, hvordan de kan forbedre deres modeller.
- Bed dem tænke over Explore-udfordringen, og hvordan de kan skabe noget, der er relevant for den kontekst.
Der er ikke nogen byggevejledning til denne udfordring.
Differentiering
Du kan gøre denne lektion enklere ved at:
- afkorte lektionen, så den kun indeholder den første udfordring.
Du kan gøre denne lektion mere udfordrende ved at:
- ændre snescooterens front, så den kører på hjul.
- overveje, hvordan den kørende robot kan integreres i Explore-sættets model.
Hjælp til lærere
Eleverne skal:
- bruge de indsamlede oplysninger om problemstillingen til at skabe en forbedret løsning.
- lære at bruge SPIKE™ Essential til at løse Explore-udfordringen.
(ét pr. to elever)
- LEGO® Education SPIKE™ Essential-sæt
- Enhed med LEGO® Education SPIKE™-appen installeret
- FIRST LEGO League Explore-sæt
Elevmateriale
Elevark
Download, få vist eller del som en online HTML-side eller en PDF-fil, der kan udskrives.