Scenekunst
I denne lektion skal børene lære om forskellige former for scenekunst, og de skal lave en forestilling og udføre den med rolleleg.
Relation
- Spørg børnene, om de har set en forestilling såsom dukketeater, koncert eller gymnastikshow, og spørg derefter, om de nogensinde har været med i en danseopvisning, et skuespil eller en koncert.
- Snak om, hvor den slags forestillinger finder sted, og bed børnene beskrive, hvad de ved om disse steder.
- Tal om forskellige typer musik og dans, der kommer fra forskellige dele af verden (f.eks. er dragedansen en traditionel kinesisk dans, der ofte danses ved fejringen af det kinesiske nytår).
- Fortæl børnene, at du vil læse starten på en historie om en gruppe personer, der gør STEAM Park klar til dagens gæster. Du kan vise dem inspirationsbilledet eller bruge figurerne til at spille scenen.
- Læs følgende historie højt:
Forlystelsesparkens direktør, Parker, vil gerne lave en ny forestilling for gæsterne. Han beder sin nabo, fru Engels, og hendes barnebarn Arty og Artys venner Sienna, Matt og Teresa om hjælp.
"Hej allesammen. Jeg har brug for jeres hjælp. Der kommer ikke så mange og ser forestillingen længere. Jeg vil gerne finde på noget meget underholdende, som vil tiltrække masser af gæster", sagde Parker.
"Vi kunne hver især bruge vores særlige talenter til at lave en varieté, som alle gæster vil kunne lide", sagde Arty.
"Hvad er en varieté?", spurgte Matt.
"En varieté er en forestilling med mange forskellige slags numre. For eksempel kunne ét nummer være en sang og dans, og et andet kunne være nogle tryllekunster", forklarede Arty.
"Jeg vil gerne optræde med et dyretæmmernummer! Min kat kan en masse tricks!", sagde Sienna.
"Jeg vil optræde som linedanserinde!", sagde Teresa.
"Min onkel fra Mexico viste mig en video med en traditionel mariachisang, og den vil jeg optræde med i forestillingen", sagde Matt.
"Det bliver verdens bedste forestilling!", sagde Parker.
Konstruktion
Bed børnene bygge en scene eller kulisse til en forestilling.
Stil eventuelt spørgsmål såsom:
- Hvad skal deltagerne bruge for at kunne udføre deres nummer?
- Hvad skal publikum bruge for at kunne se forestillingen?
Refleksion
- Bed børnene bruge figurerne til at opføre forestillingen og skiftes til at se hinandens forestillinger.
- Fortæl børnene, at der er forskellige måde at reagere på, når man ser en forestilling, og tal om passende måder at reagere på.
Inspiration
- Giv børnene idéer med eksempler på forskellige typer kostumer, rekvisitter, dans, musik, billeder og film fra forskellige dele af verden. Forklar, at disse ting blev skabt af folk, der tilhører forskellige kulturer i andre dele af verden.
- Giv børnene karton, tusser osv., og få dem til at lave baggrunde til forestillingen og kostumer til figurerne (f.eks. masker med fjer og glimmer). Tilføj musik og lys, og bed børnene opføre forestillingerne igen.
- Du kan også bede børnene tegne billeder eller diskutere de forskellige forestillinger, de har set i denne lektion eller på et andet tidspunkt.
Lagde du mærke til ...
Observation af følgende færdigheder kan være en hjælp til at holde øje med, om børnene udvikler de nødvendige kompetencer inden for natur/teknologi, design og matematik.
- Lader som om figurerne optræder med f.eks. dans, musik eller skuespil
- Skaber to- eller tredimensionel kunst, der udtrykker deres idéer
- Reagerer på andres optrædener
Hjælp til lærere
Børnene skal:
- Lære om forskellige former for scenekunst
- Lave deres eget nummer til en forestilling
- Præsentere deres nummer eller vise det med rolleleg
STEAM Park set, inspirationsbillede, forskellige materialer (f.eks. karton, fjer, glimmer, lim).
Børnene skal:
- Lade som om figurerne optræder med f.eks. dans, musik eller skuespil
- Skabe to- eller tredimensionel kunst, der udtrykker deres idéer
- Reagere på andres kunstneriske udtryk