SPIKE™ Essential

Forny forlystelsen

Det er tid til at hjælpe med at gøre en ufærdig forlystelse klar til forlystelsesparken!

30-45 min.
Begynder
1.-2. klasse
Hybrid
Hybrid_2.png

Oversigt

  • Til denne lektion bruges LEGO® Education Personligt læringssæt Essential. Hvis du ikke har adgang til dette sæt, kan du bruge andet tilgængeligt materiale eller andre LEGO klodser.
  • I denne lektion skal eleverne bruge LEGO klodser til at bygge en forlystelse til en forlystelsespark. Derefter skal de oprette, teste og lave iterationer ved hjælp af flere klodser for at færdiggøre den.
  • Se en visuel lektionspræsentation under Supplerende materiale i denne lektion. Brug præsentationen til at sætte tempoet i din lektion og guide eleverne gennem hvert af de 5 hovedpunkter.

Forberedelser

  • Læs den visuelle lektionspræsentation under Supplerende materiale igennem.

  • Overvej, hvad der er det bedste tidspunkt at undervise i denne lektion på. Her er nogle forslag:

    • Som indledning til forløbet Fantastisk forlystelsespark: Design en sjov udflugt.
    • Før eller efter lektionen Klassisk karrusel eller Snackbod for at introducere eller træne processen med at skabe og teste prototyper.
    • Før lektionen Den mest fantastiske forlystelsespark for at skabe fundamentet for det åbne projekt.
  • Hvis der er behov for det, kan du lære eleverne ordene fra denne relevante ordliste at kende inden lektionen: brainstorme, bygge, udfordre og lave prototype.

  • Uddel de personlige læringssæt i overensstemmelse med skolens politik for udlevering af materiale.

Inddrag eleverne

(Hele klassen, 10 minutter)

  • Start en kort samtale med eleverne om, hvordan man kan kommunikere sine idéer og give feedback.
  • Tal om, hvordan de kan give konstruktiv feedback om noget, de kan lide eller ej.
  • Som inspiration er her er et eksempel på, hvordan samtalen kan startes:
    • Lad os sige, du lige har prøvet en helt ny forlystelse i en forlystelsespark. Designeren bag – altså den person, der har designet forlystelsen – spørger, hvad du synes om den. Du vil gerne fortælle noget, der kan være nyttigt.
    • Hvilke ting kan du sige? Hvordan kan du give specifikke eksempler på, hvad du kunne lide eller ej?
    • Det er vigtigt at være tydelig, når du giver feedback. Du kan bruge sætninger som disse:
      • Jeg er virkelig imponeret over ...
      • Jeg vil gerne høre mere om ...
      • Jeg havde en anden idé ...
  • Lad os lade, som om rollerne er byttet rundt. Du har designet forlystelsen og vil gerne have feedback fra én, der lige har prøvet den. Hvilke typer spørgsmål ville du stille?
    • Du kan stille spørgsmål som:
      • Hvad synes du om ...?
      • Hvordan synes du, jeg kan forbedre min forlystelse?
      • Er der andet, du gerne vil fortælle mig?
  • Introducer eleverne for historiens hovedperson, Sofie, og følg den visuelle lektionspræsentation, når du læser følgende historie.
    • SLIDE 3
      - Sofie har fundet en ufærdig forlystelse i forlystelsesparken.
    • SLIDE 4
      - Hun tænker, hun kan være forlystelsesdesigner og gøre forlystelsen færdig.
    • SLIDE 5
      - Byg den ufærdige forlystelse til Sofie.

Undersøg

(Hver enkelt elev, 15 minutter)

  • Bed eleverne om at åbne deres personlige læringssæt og undersøge klodserne.

  • Der er ikke nogen byggevejledning til denne lektion. I stedet kan du få eleverne til at kopiere modellen på skærmen.

  • Bed eleverne om at holde deres modeller op foran skærmen eller række hånden op, når de er færdige med at bygge.

  • Vis slide 6, og giv dem udfordringen.

    • SLIDE 6
      • Din udfordring er at færdiggøre forlystelsen for Sofie.
  • Giv eleverne lidt tid til at færdiggøre deres forlystelser med de klodser, de har til rådighed.

  • Forklar, at de kan bruge billederne på skærmen som inspiration, men de behøver ikke kun bruge disse idéer.

Forklar

(Hele klassen, 10 minutter)

  • Når dine elever er færdige med at bygge, kan de skiftes til at vise deres modeller frem for klassen.

  • Vis eleverne, hvordan man giver effektiv feedback, og få dem til at give feedback til deres kammerater.

  • Mind dem om at holde øjenkontakt og bruge en venlig tone, at fokusere på specifikke eksempler, når de giver feedback, og at reflektere over, hvordan de kan forbedre deres modeller på baggrund af den feedback, de modtager.

  • Få eleverne til at bruge udsagn som disse, når de giver feedback:

    • Jeg er virkelig imponeret over ...
    • Jeg vil gerne høre mere om ...
    • Jeg havde den samme idé ...
    • Jeg havde en anden idé ...
    • Jeg foreslår ...

Udbyg

(Hele klassen, 5 minutter)

  • Bed eleverne om at brainstorme, hvordan de vil forbedre eller ændre deres forlystelser på baggrund af den feedback, de har modtaget.
  • Stil spørgsmål som:
  • Hvad vil du gerne tilføje til din forlystelse?
  • Hvad vil du ændre ved din forlystelse?
  • Hvad vil du fjerne?

Evaluer

(Hele klassen, 5 minutter)

  • Bed eleverne om at holde en farvet klods op for selv at evaluere deres tillid til egne evner:
  • Rød klods: Jeg tror, jeg kan give og modtage feedback med mine venner.
  • Gul klods: Jeg kan give og modtage feedback med mine venner.
  • Grøn klods: Jeg kan give og modtage feedback med mine venner, og jeg kan hjælpe en ven med at gøre det!

Hjælp til lærere

Eleverne skal:

  • øve sig i at give og modtage feedback
  • udvikle kommunikationsevner, når de formulerer deres idéer til
    at ombygge og forny en forlystelse
  • brainstorme for at generere idéer til at færdiggøre en forlystelse
  • LEGO® Education Personligt læringssæt Essential (1 pr. elev)
  • Lektionspræsentation (se Supplerende materiale)

LEGO, the LEGO logo, the Minifigure, DUPLO, the SPIKE logo, MINDSTORMS and the MINDSTORMS logo are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2024 The LEGO Group. All rights reserved. Use of this site signifies your agreement to the terms of use.