SPIKE™ Essential

Dyrs opbygning

Maria ser en elefant spise. Hun tænker over måder, elefanter kan bruge deres snabel på. Hjælp hende med at finde ud af det.

45-90 min.
Let øvet
3-4. klasse
45345_Science_U4_L2_Lesson_Thumbnail.png

Forberedelser

(BEMÆRK: Denne lektion består af del A og del B. Begge dele er vigtige for at nå det fulde læringsmål. Hvis tiden er knap, kan du læse begge dele igennem og udvælge de elementer, der opfylder dine elevers behov).

I denne lektion skal eleverne bygge en elefant med en bevægelig snabel ved at bruge modelbillederne som inspiration. Tilskynd dem til at designe og bygge deres egen idé til elefanten og dens snabel.

  • Opbyg viden – Dyrs opbygning: Brug tilgængelige naturvidenskabelige materialer til at dele information, billeder og definitioner for at opbygge viden.
    • Dyrs indre opbygning er inde i kroppen og består af f.eks. hjerte, mave og lunger. Den ydre opbygning er f.eks. en elefants snabel, ører, øjne, stødtænder, ben og fødder.
    • Dyrs opbygning hjælper dem med at udføre vigtige funktioner såsom at spise, så de kan vokse og overleve.
    • Elefantens snabel har mange funktioner, såsom at trække vejret, lugte, få fat i føde og vand og kommunikere.
    • Elefantsnabler kan lugte føde og vand op til 20 km væk. De hjælper elefanterne med at opsamle og spise op til 180 kg om dagen. Snabler kan rumme op til 9 liter vand, nå føde i trægrene næsten 7 meter oppe og løfte ca. 300 kg.
    • Et argument underbygger en påstand eller et udsagn om noget, der sker i naturen (f.eks. at en elefants snabel hjælper elefanten med at overleve). Det bør omfatte beviser såsom ræsonnementer, data såsom fakta og/eller en model, der viser observationer.
    • Nøgleord: ydre opbygning, indre opbygning, funktion, overleve/overlevelse
  • Bygge- og programmeringserfaring: Gennemgå forslagene i forløbsplanen. Til denne lektion kan det også være en god idé at:
    • supplere med motor-demoen fra Start-menuen i SPIKE-appen
    • bruge afsnittene Hændelser-blokke, Lyd-blokke og Motor-blokke fra menuen Hjælp>Ordblokke i SPIKE-appen som yderligere støtte.

DEL A (45 minutter)

Inddrag eleverne

(Hele klassen, 10 minutter)

U4L2_Engage.png
  • Præsenter historiens hovedperson(er) og den første udfordring: Maria ser en elefant spise. Hun tænker over måder, elefanter kan bruge deres snabel på. Hjælp hende med at finde ud af det.

  • TÆNK – Start en kort samtale om lektionens emne(r), evt. med billedet fra historien som hjælpemiddel.

    • Nævn nogle eksempler på elefanters indre og ydre opbygning. (Indre: hjerte, hjerne, mave, nyre, lunger osv. Ydre: øjne, store ører, rynket hud, lang snabel, stødtænder, ben, fødder, hale osv.).
    • Nævn nogle ting, som elefanter kan bruge deres snabel til. (Flytte genstande, få fat i føde og vand, lave lyde).
    • Hvordan hjælper snablen elefanter med at overleve? (Få luft, føde og vand for at holde sig i live, kommunikere med hinanden for at beskytte sig).
    • Hvordan kan andre dele af elefanters opbygning hjælpe dem med at overleve? (Store ører og rynket hud holder dem kølige, stødtænder beskytter dem og opsamler føde).
  • Giv hver gruppe et SPIKE Essential-sæt og en enhed.

Undersøg

(Små grupper, 25 minutter)

  • Overvej at dele eksemplerne nedenfor som hjælp til at bygge og programmere, mens eleverne arbejder. Understreg, at billederne blot er eksempler, og at eleverne skal designe og bygge deres egen idé til en elefant med en bevægelig snabel.

  • Bed eleverne om at:

    • bruge grundmodellen til at BYGGE en elefant med en bevægelig snabel
    • PROGRAMMERE deres model for at vise, hvordan elefanten bruger sin snabel til at nå føde og/eller lave elefantlyde.
  • Start en brainstorm om forskellige måder at bruge LEGO® elementer eller kreative materialer på til at bygge genstande som føde, vand eller jordbunker, der kan hjælpe elefanten med at vise sin snabels funktioner. Hjælp derudover eleverne med at finde ud af, at de kan ændre motorens omdrejning og ændre lydene i programmet.

  • Når halvdelen af tiden er gået: Hjælp eleverne med at udveksle idéer med en metode, de er vant til at bruge i klassen. Derefter kan eleverne justere deres modeller med inspiration fra idéudvekslingen.

Eksempler på idéer

45345_Science_U4_L2_01.png
45345_Science_U4_L2_01.png
45345_Science_U4_L2_02.png
45345_Science_U4_L2_Building_guide.png
SPIKE Essential Animal Structures - da-dk

Forklar

(Hele klassen, 10 minutter)

  • Saml eleverne, så de kan dele viden. 

  • Bed hver gruppe om at bruge deres model til at demonstrere og forklare:

    • hvordan en elefantsnabel kan nå føde i de høje trægrene, og hvordan denne evne hjælper elefanten med at vokse
    • hvordan en elefant kan lave en høj lyd med sin snabel, og hvordan det hjælper den med at kommunikere.
  • Få eleverne til at fortælle, hvordan de ændrede deres model for at forbedre den.

Bed eleverne om ikke at skille deres modeller ad, hvis I vil gå videre til del B (Forklar), eller giv dem tid til at bygge dem igen.

DEL B (45 minutter)

Forklar

(Hele klassen, 10 minutter)

  • Gentag trinnene fra del A (Forklar) for at få flere grupper til at demonstrere og forklare, hvad de har lært.

Udbyg

(Hele klassen, 30 minutter)

  • (5 min.) Forklar følgende for at hjælpe eleverne med at udbygge:
    • Den indre opbygning består af dele inde i dyret, men eleverne skal tilføje dem til ydersiden af modellen for at gøre dem synlige.
    • Den indre opbygning omfatter f.eks. lungerne, maven, hjertet og hjernen.
    • De bruges til forskellige funktioner, såsom at trække vejret (lungerne), fordøje (maven), pumpe blod (hjertet) og tænke og styre (hjernen).
  • Man kan f.eks. vise disse dele ved at 1) bruge en rød klods som hjerte og programmere modellen med lys eller lyd til at "slå", 2) bruge to hvide eller gennemsigtige klodser som lunger og programmere modellen til at afspille en optagelse af ens egen vejrtrækning eller 3) bruge en sensor som hjerne og programmere den til at få en anden del af modellen til at gøre noget, f.eks. få ørerne til at bevæge sig.
  • (15 min.) Bed eleverne om at gentage og teste deres modeller for at gennemføre den næste udfordring i appen:
    • Tilføj nye elementer til elefantmodellen, der viser en af delene i den indre opbygning. Programmér modellen til at vise, hvordan elefanter bruger de dele til at overleve, f.eks. bruger lungerne til at trække vejret eller maven til føde.

Eksempel

SPIKE Essential Animal Structures - Example - en
  • (10 min.) Bed eleverne om at dele viden, forslag eller færdigheder, som:

    • hjalp dem med at gennemføre udfordringen
    • de lærte, mens de byggede.
  • Bed eleverne om at rydde op i sættene og ved arbejdsområderne.

Evaluer

(Hele klassen, 5 minutter)

  • Stil vejledende spørgsmål, der belyser elevernes overvejelser og valg under idégenerering, byggeri og programmering.

Observationstjekliste

  • De argumenterer for, at elefantens snabel hjælper den med at overleve ved at nå føde og lave lyde.

  • Gennemgå de primære læringsmål (i panelet Hjælp til lærere).

  • Brug tjeklisten til at observere elevernes udvikling:

    • Deres model og program består af en elefant med en bevægelig snabel og lunger eller mave. Nogle modeller har også en snabel, der laver lyde.
    • Deres argument benytter beviser fra modellen til at forklare, hvordan elefantens snabel, som en del af dens ydre opbygning, hjælper den med at nå føde for at spise og lave lyde for at kommunikere.
    • Deres argument benytter beviser fra modellen til at forklare, hvordan elefantens lunger eller mave, som en del af den indre opbygning, hjælper den med at trække vejret eller spise for at overleve.

Selvevaluering

Få hver elev til at vælge den klods, de føler bedst repræsenterer deres præstation.

  • Blå klods: Jeg tror, jeg kan følge en vejledning og lave et program.
  • Gul klods: Jeg kan følge en vejledning og lave et program.
  • Grøn klods: Jeg kan følge en vejledning og lave et program, og jeg kan også hjælpe en ven med at gøre det.

Fælles feedback

Eleverne skal i deres små grupper snakke om deres erfaringer med at samarbejde.
Bed dem om at bruge udsagn som:

  • Jeg kunne godt lide, da du ...
  • Jeg vil gerne høre mere om, hvordan du ...

Differentiering

Du kan gøre denne lektion enklere ved at:

  • stoppe efter den første udfordring. Fokuser kun på den ydre opbygning, og bed eleverne om at vise, hvordan elefanter bruger deres snabel til at nå føde. Under Udbyg kan du nøjes med at fokusere på byggedelen og udelade programmeringen.

Du kan gøre denne lektion mere udfordrende ved at:

  • udvide udfordringen under Udbyg: Få eleverne til at ændre deres modeller, så de viser to dele af den indre opbygning på samme tid, såsom snablen, der får fat i føde, og maven, der fordøjer den. Bed dem om at forklare, hvordan de to dele arbejder sammen om at hjælpe elefanter med at vokse og overleve.

Idéer til videre arbejde

  • Find undervisningsmateriale om dyrs og planters indre og ydre opbygning. Bed eleverne om at vælge et dyr eller en plante og lave en brochure til et naturhistorisk museum for at beskrive, hvordan opbygningen gør det muligt for planten eller dyret at trives i sit miljø.

Dette vil lægge mere tid til lektionens 45 minutter.

Hjælp til lærere

Eleverne skal:

  • bygge en model for at vise, hvordan snablen hjælper en elefant med at spise, drikke, bade eller kommunikere
  • opstille et argument baseret på beviser fra modellen, som viser, at en elefants ydre og indre opbygning hjælper den med at overleve.

(1 pr. to elever)

  • LEGO® Education SPIKE Essential-sæt
  • Enhed med LEGO Education SPIKE-appen installeret

Natur/teknologi (efter 4. klassetrin)

Naturen lokalt og globalt

  • Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen.
  • Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser.
  • Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på Jorden.
  • Eleven har viden om naturområder.

Faglig kommunikation (natur/teknologi efter 4. klassetrin)

Formidling

  • Eleven kan formidle egne data mundtligt og skriftligt.
  • Eleven har viden om medier og formidlingsformer.

Elevmateriale

Elevark

Download, få vist eller del som en online HTML-side eller en PDF-fil, der kan udskrives.

LEGO, the LEGO logo, the Minifigure, DUPLO, the SPIKE logo, MINDSTORMS and the MINDSTORMS logo are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2024 The LEGO Group. All rights reserved. Use of this site signifies your agreement to the terms of use.